Den 11. november 2009 er den første dag jeg kan huske efter at jeg blev lagt i koma.

Jeg befandt mig på stue 3 på RCØ (RespirationsCenter Øst) på 7. etage på Rigshospitalet. Overlæge Michael Laub spurgte mig om jeg kunne huske hvad der er sket med mig. Han fortalte mig at jeg havde brækket nakken mellem C6 og C7. Det betød at jeg var lammet fra brystet og ned. Det betød også at mine hænder var delvist lammet. Jeg kunne dog bevæge armene men begge mine hænder var knyttet fast sammen og kunne ikke bruges til noget som helst.

Jeg havde fået indopereret et rør i halsen som havde været tilsluttet en respirator, da jeg ikke selv kunne trække vejret under komaen. Jeg havde en sonde i næsen så jeg kunne få mad og medicin den vej.

Ved min side havde jeg Jill som havde været til stede lige siden den dag hvor jeg blev indlagt. Hun havde sørget for alt vedrørende indlæggelsen, orienteret mine børn og betalt mine regninger. Jeg havde også fået tildelt 6 hjælpere som skiftedes til at sidde ved min seng på grund af at jeg havde røret i halsen.

Jeg skulle have hjælp til alt. Jeg kunne ikke spise, drikke eller bare klø mig selv på næsen.

I starten af december fik jeg indopereret et kateter direkte fra min blære og ned i en pose. Jeg fik også fjernet mit rør i halsen og lukket hullet.

Det blev aftalt at jeg den 5. januar skulle overflyttes til Rigshospitalets klinik for rygmarv skader i Hornbæk som skulle være eksperter i at genoptræne personer med skader som mine.